Karneval

Koreografi & kostumedesign

Karnevalskoloritterne

Leg og livsglæde går igen i de ting, jeg beskæftiger mig med. Jeg er med i den prisvindende trup Karnevalskoloritterne, hvor jeg har været ansvarlig for koreografien siden 2010. Det er en fest at være med til at gøre Aalborg Karnevals internationale parade endnu mere skør og farverig ved at danse rundt i smukke og spektakulære håndlavede kostumer. Det er leg og livsglæde i ufortyndet form, og for os karnevalister falder julen altid næstsidste weekend i maj.

KarnevalsKoloritterne deltager i Aalborg Karneval med flåde, dans, store kostumer og gadeteater, men tager også gerne ud og optræder og laver workshops i andre sammenhænge.

Vi arbejder på at lave vores egen blanding af karnevalskunst, dans og gadeteater der inddrager, underholder og bevæger publikum. Der er altid en fortælling bag vores tema, der fortolkes i både bevægelser og kostumer.

Læs mere...
Stacks Image 364